Spring til indhold

Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Familiegudstjeneste og æggejagt

Vi starter med en familiegudstjeneste i Asperup kirke, hvor kirkens børnekor og Nikodemus vil være med.

Efter gudstjenesten går vi til sognehuset, hvor der er kaffe og saftevand. Her indledes årets påskeæggejagt på plænen foran præstegården og sognehuset.

Aftensmad, klima og fælleskab – Hverdagens Klimatopmøde

Kære skønne beboere på Båring Banke 🌷
Vi inviterer jer alle til en aften på Båring Skole, hvor Vanebrudspalæet vil være vores guide til inspiration og viden. Vi håber, at I alle har lyst til at tilbringe en aften fyldt med spændende samtaler og lærerige oplevelser. Læs mere om vanebrudspalæet her: https: https://vanebrud.dk
Vi har sørget for lækker aftensmad fra efterskolen, som kun kræver, at I medbringer jeres eget service. Det bliver en aften fyldt med lækker mad og fællesskab, som vi glæder os utroligt meget til at dele med jer alle.
For de forældre, der ønsker at deltage, vil der være tre søde unge piger, som vil passe godt på børnene, så I trygt kan deltage og nyde aftenen i godt selskab.
Med venlig hilsen, Båring Banke Lokaludvalget 🌱 

 

Generalforsamling på Baaring Efterskole

Indkaldelse til Generalforsamling i skolekredsen ved Baaring Efterskole.
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i skolekredsen ved Baaring Efterskole, tirsdag den 16. april 2024 kl. 19.00 i foredragssalen på Baaring Efterskole, Kaj Thanings Alle 4, 5466 Asperup
Efter generalforsamlingen byder skolen på kaffe og kage. Samtidig vil skolens elever give prøver på noget af det, de har lært i årets løb.
DAGSORDEN iht. vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning ved Anders Skov Henriksen
3. Orientering om det daglige arbejde ved forstander Ask Nørholm
4. Valg til bestyrelsen.
Bestyrelsen består af følgende: Anders Skov Henriksen (Formand, på valg) Else Møller (Næstformand, på valg), Frederik Blicher (på valg) Martin Rauff (ikke på valg), Rune Foss (ikke på valg) Kirstine Uhrbrand (Suppleant, ikke på valg) Steffan Herrik (Suppleant, ikke på valg) I denne omgang ønsker alle bestyrelsesmedlemmer der er på valg, genvalg.
5. Økonomi / regnskab / ved Ask Nørholm
6. Indkomne forslag
7. Eventuelt
Jvf. vedtægternes § 4 stk. 4. skal forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.
Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest 5 dage før. Forslag kan sendes til mail@baaringefterskole.dk eller afleveres på skolens kontor.
VEL MØDT!
På bestyrelsens vegne
Anders Skov Henriksen, formand
Ps.
Har du husket at forny dit medlemskab?
Medlemskabet fornyes ved at overføre kr. 50,- på MobilePay til nr. 692378.
Husk brugbar mailadresse på overførslen.
Meld gerne hele din husstand ind – ønskes dette betales 50,- pr. person.
Husk at betale før generalforsamlingen! Vi takker på forhånd for støtten.

Fælles generalforsamling i Roerslev – Blanke Forsamlingshus

Der afholdes fælles generalforsamling for Forsamlingshuset og Beboer-støtteforeningen i Roerslev – Blanke forsamlingshus mandag den 25 marts kl. 19.30 til ca. kl. 22.00.

Man må gerne møde op og høre om arrangementer i året, som er gået og måske tiltag i året som kommer.

HUSK man kan kun stemme, hvis man har andelsbevis til forsamlingshuset og medlemskort til støtteforeningen. Kan købes denne aften.

Skærtorsdagsgudstjeneste og spisning

Vi starter med en stemningsfuld aftengudstjeneste i Asperup kirke. Efter gudstjenesten er der fællesspisning i Sognehuset.

Det nystartede ‘ad hoc’ kor’ vil medvirke ved gudstjenesten og den efterfølgende spisning.

Tilmelding til spisning skal ske til Gitte på mail: gblo@km.dk eller på tlf. 4048 1064 senest d. 22. marts.

Pris: 100 kr. pr. person.

“Dameklubben Båring & Omegn” besøger Billedskolen i Båring

Workshop: “Kugleskør – Asger Jorn – Piet Mondrian”

Middelfart Billedskole i Båring byder Dameklubben velkommen med en lille test-workshop. Vi mødes kl. 19.30 i Båring skolens værkstedsbygning der ligger på Byvejen 29, hvorefter Billedkunstlærer Christine Beelaerts fortæller os lidt om Middelfart Billedskole og sætter os i gang med papir og maling. Man behøver ikke at have kendskab til kunst for at kunne være med. Alle er velkommen og vi sørger for kaffe/te/kage. Materialer til workshoppen koster 20 kr. per næse.

Husk: tag tøj på der kan tåle en klat maling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook