Spring til indhold

Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Koncert med trioen ‘Vesselil’

Torsdag den 5. maj kl. 19.30 i Asperup kirke.

Koncert med trioen  Vesselil som  spiller og synger nordisk traditionel og nykomponeret folkemusik, der blander rå-swingende “folk” og elementer fra den klassiske kammermusik til en slags “kammerfolk”. Med stort nærvær og levende, kreative arrangementer har de tre kvindelige musikere skabt et unikt musikalsk univers. I deres originale tilgang til folkevisegenren knyttes bånd mellem ældgamle traditioner og ny kompositionsmusik på en både kraftfuld og følsom måde. Vesselils stemmer og strygeinstrumenter giver nyt liv til Nordens gamle folkeviser og formidler de tidløse tematikker med elegance og groove.

Navnet Vesselil, har de hentet i en af Danmarks ældste folkeviser, som fortæller historien om den unge kvinde Vesselil, der nægter at sælge sine drømme og ambitioner for guld. I 2020 blev trioens version af sangen “Stolt Vesselil” optaget i Højskolesangbogen.

Vesselil består af:

Clara Tesch – violin, bratsch, kor

Elisabeth Dichmann – violin, kor

Maja Aarøe Freese – femstrenget cello, sang

Share on facebook
Del på Facebook