Folkemusikkoncert

Folkemusik / kirkekoncert i Roerslev kirke den 10. oktober kl, 19.00

Folkemusikduoen består af 2 rigsspillemænd, Jensen & Bugge.

Mette Kathrine Jensen Stærk & Kristian Bugge dyrker den danske traditionelle folkemusik og de historier, den fortæller om samvær, nærhed, dans og livets gang i øvrigt.

Få har som dem besøgt så mange af de små øer og andre egne af Danmark, hvor folkemusikken stadig overleveres fra generation til generation. Det har gjort dem til specialister i mange af de musikalske dialekter, der findes indenfor den danske folkemusik.

Begge har de modtaget adskillige Danish Music Award-priser for deres nytolkninger af den traditionelle musik, og de har turneret over det meste af verden i utallige konstellationer.