Koncert med vokalgruppen Nordlyd

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
27/09/2019
19:30 - 20:30

Lokation
Asperup Sognehus

Kategorier


Koncert med Vokalgruppen Nordlyd – dansk, norsk og lokalt islæt!

Fredag d. 27. september kl. 19.30 kan der høres smukke og velklingende nordiske toner, når den dansk/norske vokalgruppe Nordlyd gæster Asperup Sognehus.

Nordlyds historie kan dateres tilbage til efteråret 2014, hvor gruppens ”sjefsmatron” den norske pianist og visesanger Susanne Arnesen dannede Nordlyd. Gruppen består af 5 norske og 4 danske kvinder, som alle har mødt hinanden gennem musik – hele to sangerinder er lokale, nemlig Margrethe Ingemann og sidste nye skud på stammen Lisbeth Lundgaard, som denne aften har sin debut med gruppen. Nordlyd er nordisk trylleri, når det er bedst! Repertoiret er personligt og varieret med egne kompositioner og arrangementer, samt sange som står dem nær. Musikken er nordisk med et strejf af folk, og tekst og formidling står i centrum. Koncert med Nordlyd er for alle som bliver berørt af alt fra en smægtende søndenvind til en bidende nordenvind!

Under og efter koncerten byder menighedsrådet på lidt vin og snacks! Vel mødt til en festlig aften med musik, sang og hygge!