Spring til indhold

Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Åben Landsby på Baaring Banke

Søndag d. 24/9, kl. 11:00 til 13:30 inviteres der til Åben Landsby på Baaring Banke.

En lang række af vores lokale foreninger og fællesskaber står klar til at fortælle om deres aktiviteter.
Du kan finde dem på Legepladsen for enden af Læsøvej/Bågøvej og på pladsen foran Dagli’Brugsen.

Kommunens bosætningskonsulent og RealMæglerne Middelfart informerer om de 19 klimavenlige byggegrunde på Sejerøvej.

Lone i Dagli’Brugsen lægger pølser på grillen, henter øl og vand i køleskabet og sælger herlighederne til rimelige priser.

Vi glæder os til at vise vores landsbyliv frem for alle interesserede og håber, at vi kan tiltrække nogle nye beboere. Kender du nogen som måske vil flytte herud til os, så giv dem et praj om at der er Åben Landsby på Baaring Banke, søndag d. 24/9, kl. 11:00 til 13:30.

Husk også at Tour de Båring starter lige bagefter. Fra kl. 14 er der cykler i massevis på Legepladsen.

Hvis din forening gerne vil deltage, men endnu ikke er tilmeldt, så skriv en mail til lokaludvalg@baaringbanke.dk og tilmeld dig.

Baaring Banke Lokaludvalg

 

Del på Facebook

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook